Skolens historie

Bjergby Friskole er oprettet i juni måned 1869. Tiden var præget af religiøse, åndelige og folkelige vækkelser, hvor fællesnævneren var oplysning og kundskabstørst. Der blev i meget stort tal oprettet andelsbevægelser (slagterier, mejerier, brugsforeninger m.m.), forsamlingshuse, gymnastik-, skytte- og ungdomsforeninger og ikke mindst frie skoler og frimenigheder.

De folkelige bevægelser var til dels en form for oprør mod statsmagt og præsteherredømme. Friskolebevægelsen blev grundlagt af Christen Kold. Hans pædagogiske metode var fortælling, og i hans skole skulle børnene både oplives og oplyses. Hans tanker og ideer var også inspiration for grundlæggerne af Bjergby Friskole.
Skolens første lærer var en lokal ung mand, Kr. Pedersen, og i hans forberedelse til lærergerningen indgik bl.a. et ophold på Chr. Kold's højskole i Dalum. Undervisningen var i stor udstrækning baseret på fortælling - bibelshistorie, danmarkshistorie og eventyr.
Kristen Pedersen
 
Ved skolens oprettelse var der børn fra 6-7 familier, og undervisningen foregik i
storstuen hos en tømrer, som var med i forældrekredsen. Samtidig med skolens start gik man i gang med at bygge en lille skole, som blev klar til brug i løbet af efteråret.  
 
I 1870 var der 28 børn i skolen. 10 år senere var elevtalletvokset til 47, og det blev nødvendigt med en større skolebygning. Skolen flyttede derfor til et lejet hus (i dag Grydhøjvej 2). I 1890 blev huset købt. 

Den første skole... (i dag Friskolevej 4)
Den første skolebygning
Kr. Pedersen forestod selv undervisningen frem til 1891. Siden 1884 havde han også drevet det lille landbrug, som hørte til skoleejendommen, ca. 8 td. land. Dette foregik ligesom lærergerningen med stor dygtighed, bl. a. fik han i 1891 Morsø Landboforenings præmie for dyrkning af jord med spade, og hans køer tog præmier på dyrskuet.

Kr. Pedersen døde i 1912. Han var som mange af den første generation af friskolelærere en foregangsmand inden for folkeoplysningen. Friskolelærerne fik meget stor betydning for udviklingen af samfundet i sidste halvdel af det 19. århundrede, fordi de ikke blot nøjedes med at undervise børnene, men også som Kr. Pedersen bl.a. var formidlere af nye produktionsmetoder i landbruget og i det hele taget var opmærksomme på den voksne generations kundskabsbehov.

Efter 1891 blev det meste af undervisningen klaret af lærerinder, ofte kun ansat i en kort periode. Fra 1891 til 1902 var der således 11 forskellige lærerinder på skolen. De fleste havde problemer med at holde styr på børnene, og i 1902 besluttede man at ansætte en lærer. Han blev dog kun på skolen i 3 år.
 
I 1905 ansatte man så Andreas Sørensen, og med ham kom der rolige og stabile forhold på skolen. Han blev i 38 år. Elevtallet lå omkring 50-60 børn og undervisningen blev klaret af Andreas Sørensen og hans hustru Petrea.

Udviklingen i elevtallet nødvendiggjorde, at skolens bygninger løbende blev ændret og fornyet. I 1897 var en ny skolebygning taget i brug. Denne blev udvidet med en ny skolestue i 1909 og med yderligere en tilbygning i 1930.

Skolen ca. 1910. Skolestuen længst til venstre
bruges i dag af Børnehaveklassen
Skolen ca. 1910Andreas Sørensens styrke som underviser var evnen til at fortælle historier og eventyr, så børnene blev grebet og kunne sidde stille og lytte. Der findes ikke mange oplysninger om undervisningens form og indhold. Andreas Sørensen skal dog have indledt hver dag med 20 minutters bibelhistorie efter morgensangen og danmarkshistorie lå som regel om eftermiddagen.

Det er ikke registreret, hvordan skolen var organiseret fra starten. Der findes skrifter fra slutningen af 1800-tallet, som viser, at skolen på det tidspunkt var et aktieselskab. Fra skolens protokol i 1918 fremgår det, at medlemsskab af skolen indebar, at man måtte købe 1, 1½ eller 2 aktier à 10 kr., alt efter økonomisk formåen. Aktieselskabsformen fortsatte indtil 1960.

Fra skolens protokol fremgår det, at forældrebetaling i 1920'erne og 1930'erne blev fastsat både efter forældrenes økonomiske formåen og deres interesse for friskolen. Var der stor interesse i hjemmet, var betalingen lidt højere.

Andreas Sørensen stoppede som skoleleder i 1943 og blev efterfulgt af en ung og dynamisk lærer, Anker Spangsege. Han sørgede for indkøb af nye læse- og regnebøger og indførte nyt skrivesystem. Han var også ophavsmand til et egentlig sognebibliotek i Bjergby som afløser for det lille skolebibliotek. Spangsege blev dog kun i 2 år og efterfulgtes af Margrethe og Jens Dahl Jørgensen. De var kun på skolen i 3 år, men også med stor aktivitet både i og uden for selve skolen.

Med det næste lærerpar, Inger og Hjarne Petersen, kom der dog ro over skolen igen. Hjarne Petersen var skolens leder i 30 år indtil 1978. Hjarne Petersen skulle egentlig selv klare undervisningen af de 44 børn, der var ved ansættelsen, men Inger Petersen blev næsten fra starten involveret i undervisningen. I 1961 blev lærerstaben udvidet med endnu en lærerinde.

I 1950 blev der bygget næsten helt ny skole, kun skolestuen fra 1909 blev tilbage. Der blev bygget klasseværelser, sløjdsal og lederbolig. Disse bygninger bruges fortsat til undervisning af de yngste klasser. Lederboligen er nu indrettet til klasseværelser.

I 1965 kunne skolen for første gang tilbyde undervisning i 8. klasse. Det første år kun med 4 elever, men elevtallet steg de følgende år til 10-12 elever. I 1970 blev Gullerup Friskole lagt sammen med Bjergby Friskole, da elevtallet i Gullerup efterhånden var blevet for lavt.
To år senere blev kommuneskolen i Alsted lukket, og en del forældre foretrak at sende børnene til Bjergby Friskole frem for kommuneskolen i Flade.

Den nye skole
Efter disse begivenheder var elevtallet vokset til 80-90. Pladsen var meget trang, selv om der var opført en bjælkehytte med 2 små klasseværelser. Op gennem 1970'erne blev der diskuteret byggeplaner, skulle man bygge til eller bygge nyt. Det endte med nybygning i 1979/80. Den nye skole indvies i 1980
 
I forbindelse med indvielse af den nye skolebygning fik skolen sit bomærke, der forestiller Heimdal, en af guderne i nordisk mytologi. Heimdal er asernes vogter og indgangens og begyndelsens gud. Han kan høre græsset gro og blæser i sin lur Gjallarhorn for at advare mod Ragnaroks komme.

Lidt paradoksalt var elevtallet faldet til 55-60 børn i starten af 1980'erne, og skolen var igen uden 8. klassetrin. Tiden frem til 1987 blev i det hele taget en turbulent tid i skolens historie med 3 forskellige skoleledere. Der var samarbejdsproblemer mellem lærere og skoleleder, afskedigelser, kollektive opsigelser fra lærerside, genansættelser, forældredemonstrationer og udskiftning af bestyrelsen.

I 1987 blev skolens nuværende lederpar Dorthe og Jørgen Dahlgren ansat.

Elevtallet er siden vokset til 110-120 børn, bl.a. ved en stor tilgang fra Flade i forbindelse med lukning af kommuneskolen. Der er børnehaveklasse og skolefritidsordning, og der har de seneste år igen været mulighed for at tilbyde 8. klassetrin. I 2005 oprettedes desuden en 9. klasse, så skolen nu dækker hele grundskoleforløbet.

Fælles morgensang og fortælling er nogle af de traditioner, der har fulgt undervisningen siden skolens oprettelse. Børnene elsker fortælling, og de lærer at lytte. Når skolen er på tur med eleverne, bliver de ofte rost for at kunne lytte, når f.eks. guider skal fortælle for dem.

Samfundet ændrer sig løbende og skolen kan ikke blot leve sit eget isolerede liv. Skolens motto: "... rodfæstet i fortiden - bevidst om nutiden - opmærksom på fremtiden..." fortæller, at skolen ønsker - og er nødt til - at udvikle sig i takt med omgivelserne.

I 2007 ændredes lovgivningen, så kun 9. klasses afgangsprøve giver direkte adgang til de gymnasiale uddannelser. I efteråret 2007 besluttede skolen efter debat i forældrekredsen at bryde med en 138 år gammel tradition som prøvefri skole.

Der var stor opbakning i forældrekredsen til at kunne tilbyde eleverne i 9. klasse muligheden for at gå direkte fra grundskoleforløbet i Bjergby Friskole til de gymnasiale uddannelser uden supplerende prøver. Skolen tilbyder nu 9. klasses afgangsprøve (fra skoleåret 2008/09).

Skolens grundholdning er dog fortsat, at den prøve- og eksamensfrie skoleform er det rigtige valg for Bjergby Friskole. Dette princip vil således stadigvæk gælde for undervisningen fra børnehaveklassen og til og med 8. klasse.
 
LIgesom andre skoler på Mors, indledes også førskole start på Bjergby Friskole i 2011. "Regnbueklasse" giver nu en give tryg og glidende overgang fra børnehaven til skolen.
 
I 2014 flyttede puljepasningen "Troldehøj" ind i en del af den gamle skolebygning på Friskolevej 3, og skolen blev derved samlingspunkt for børn fra 0 år og op til 9. klasse.

Historieskildringen frem til 1994 er et lille uddrag fra et jubilæumsskrift ved skolens 125 års jubilæum i 1994. Interesserede kan læse meget mere om skolen i denne bog, der kan fås på skolen.

Bjergby Friskole er en af de ældste friskoler i Danmark. Men er det en gammel skole? Ved skolens 100 års jubilæum sagde den tidligere skoleleder Anker Spangsege:

"Vi ved ikke om skolen er gammel, for vi ved ikke, hvor gammel en friskole kan blive. Måske kan den blive tusinde år."

Foreløbig fejrede vi vores 140 års jubilæum den 15. juni 2009 og vi føler os stadig unge og friske.....
 
 
 
Vi ved ikke om skolen er gammel, for vi ved ikke, hvor gammel en friskole kan blive. Måske kan den blive tusinde år.
Tidligere Skoleleder Anker Spangsege(1969)
 
 
 
 
 
 
BJERGBY FRISKOLE
Friskolevej 13
Bjergby
7950 Erslev
Tlf. 97 74 05 88
Konto: 9133 - 0002028652