Bjergby Friskole
Mobbepolitik
På Bjergby Friskole ønsker vi, at skolens dagligdag er kendetegnet ved en åben og ligeværdig kommunikation samt en god omgangstone på baggrund af gensidig respekt. Der skal være plads til den enkelte, og dennes grænser skal respekteres under hensyn til fællesskabet.
​
Trivsel, tryghed og anerkendelse er en afgørende betingelse for ethvert barns læringslyst, hvorfor dette er grundsøjler i skolens tilgang til undervisningen, og lærere, pædagoger og ledelse tager alle del i og ansvar for at værne om denne betingelse. Endvidere er det vigtigt, at alle voksne i børnenes hverdag, såvel skolens ansatte som forældre, fungerer som gode rollemodeller, som børnene kan spejle sig i.
Trivsel
Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelse af overskud, gå-på-mod, handlekraft og glæde ved livet. ​
Konflikt
En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige.
Drilleri
Har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt.
Generende drilleri
En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Et vigtigt forvarsel om mobning.
Mobning
Når der er tale om mobning, er parterne ikke længere jævnbyrdige. En elev er mobbet, når han eller hun gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.
Sådan sikrer vi trivslen
​
Hver morgen mødes alle elever til morgensamling i fællesrummet. Det giver en god og velkendt start på dagen, og det styrker fællesskabsfølelsen på tværs af klasserne.
I frikvartererne mødes børnene på tværs af klasserne overalt på skolens område. Der er synlige voksne både ude og inde.
Der afholdes emneuger, motionsdag, aktivitetsløb, skolefamilier, overnatning mm. på tværs af klasserne, og hvert år deltager klasserne i mindst en lejrskoletur eller dagsudflugt.
Alle klasser laver i fællesskab med en lærer klasseaftaler, som styrker de sociale relationer og et godt læringsmiljø.
Hver klasse har et forældreråd, som har ansvaret for at arrangere mindst et fælles arrangement for hele klassen – eksempelvis skovtur, fællesspisning o. lign.
Klassens trivsel drøftes altid på årets forældremøder.
Elevernes trivsel er altid et fast punkt på dagsordenen til lærermøder.
De ansatte tager ansvar for relationerne til børnene, så børnene altid har en tryg base at komme til.
Der gøres en aktiv indsats for at skabe en rummelighed blandt børnene, hvor den enkeltes evner understreges til gavn for fællesskabet. Børnene skal gøres opmærksomme på egne og hinandens styrker, så ingen føler sig mindreværdige eller underlegne over for andre. Herved fremmes den mellemmenneskelige jævnbyrdighed – at alle er lige.
Vi er opmærksomme over for signaler, der indikerer groft drilleri og mobning.
Vi har en tæt daglig kontakt med forældrene.
Elevrådet inddrages i at fremme trivslen på skolen
Forældrene er opmærksomme på at omtale skolen, lærere, pædagoger og børnenes kammerater positivt over for egne børn.
Forældrene møder så vidt muligt op til forældremøderne, sociale arrangementer, arbejdsdage/weekender og forældresamtaler. Her viser vi børnene, at vi er glade for vores skole, at vi respekterer hinanden, og at vi kan lide at være sammen. Dette har en helt afgørende og positiv effekt på børnenes væremåde over for hinanden.
Ansatte og forældre lærer børnene ansvarlighed over for lokaler og inventar, så skolen er et rart sted at være.
Skolens ledelse og bestyrelse sikrer en god vedligeholdelse og rengøring.
​
​
Handlingsplan i forbindelse med mobning
Enhver – børn, forældre eller ansatte – som oplever tegn på mistrivsel eller mobning, kontakter straks klasselæreren. Er det i 5’er-regi, kontaktes 5’er-lederen.
Der sættes ord på situationen, der dannes overblik over omfang, og med en anerkendende tilgang søges positive forholdemåder og løsninger. Og husk, det gælder om at sætte ind så tidligt som muligt i et negativt forløb (jf. definitionerne ovenfor).
HANDLEPLANEN FOREGÅR I FØLGENDE TRIN
Klasselæreren/5’er-lederen taler med den, der mistrives.
Ved mobning har klasselæreren/5’er-lederen en samtale med eleven, som mobbes, og den elev, som mobber. Der indgås aftaler, der medvirker til løsningen af problemet. Aftalerne indgås med gensidig respekt og forståelse for hinanden for øje. De indeholder en dato for evaluering, hvor der om nødvendigt kan aftales nye tiltag og nye evalueringer. Skolelederen holdes orienteret, og forældrene informeres om disse aftaler, så de kan støtte deres barn i, at aftalerne overholdes.
Er det svært for eleverne at overholde aftalerne, indkaldes børnene på ny til samtale men denne gang med forældre. Forløbet evalueres for at skabe nye løsningsmodeller.
Hvis der er mange involverede, tages mistrivslen op i gruppen. Også ’vidnerne’ inddrages. Forældrene informeres.
Ved vedvarende eller grov mobning indkalder klasselæreren/5’er-lederen og skolelederen til en samtale med eleven, der mobber, og dennes forældre. Der arbejdes på positive og konstruktive løsninger. Der lægges vægt på skolens værdigrundlag.
Skønnes det formålstjenligt under forløbet, inddrages en AKT-konsulent eller andre fagpersoner fra PPR.
​
​​
Trivselsplanen og herunder handleplanen i forbindelse med mobning evalueres mindst en gang om året og revideres i forhold til erfaringerne.
Mobning er:
- Direkte fysisk vold, skub, slag, spark o.lign.
​
- Handlinger ledsaget af trusler og hån, samt det at sige ubehageligheder og lede ting.
- Handling uden brug af ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønske for at irritere eller såre.
- Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering, når nogen holdes udenfor eller digitalt gennem sociale medier.