Hvis I ønsker, at jeres barn skal gå på Bjergby Friskole, så kontakt vores skoleleder.
Vi starter altid med at mødes. På den måde kan I høre om vores skole og hvad der er vigtigt for os. I vil få en rundvisning, så I kan se alle de muligheder vi har, i de bygninger og områder, vi har til rådighed.
Vi vil også fortælle om vores forventninger til forældrene. På Bjergby Friskole indmelder man ikke kun sit barn, men hele familien som en aktiv del af skolefællesskabet. En forudsætning for optagelsen er, at forældrene erklærer sig enige i skolens værdigrundlag og aktivt vil tage del i skolens liv.
Det er vigtigt for os, at vi sammen vurderer, om Bjergby Friskole er den rigtige skole for jer og jeres barn.
Samtidig laves der i hvert enkelt tilfælde en vurdering af, om klassen kan rumme en ny elev. Der vurderes på klassens trivsel, evt. problemstillinger i klassen, barnets faglige niveau og læringskompetence samt sociale kompetencer.
For at kunne foretage denne vurdering på en kvalificeret baggrund, er det nødvendigt, at der gives tilladelse til at den afleverende skole må kontaktes.
Bjergby Friskole stiller ved indmeldelsen som krav at få kopi af elevmappe fra den afleverende skole.
Ovenstående procedure omfatter ikke de børn, der indskrives før barnets skolestart eller de børn, der optages i vores førskoleordning.
Ønsker I jeres barn indmeldt eller skrevet på venteliste inden barnet når skolealderen, skal I henvende jer til skolens kontor.