Notat fra UANMELDT pædagogisk tilsyn i Troldehøj, Bjergby.
D. 9. OKTOBER 2023





Troldehøj er en integreret institution som består af børnehave og vuggestue. Huset har 28 børn indmeldt, som er fordelt på de to afdelinger. Børnehaven har 11 børn som er fordelt på to grupper og vuggestuen har 17 børn, som er delt i tre grupper.
Der er ansat 5 pædagoger, en pædagogisk assistent, 1 pædagogmedhjælper, 1 FGU elev og 1 køkkenpersonale. Der er derud over tilknyttet 4 vikarer og der er 4 nye personaler på vej ind i huset; 2 pædagoger og 2 medhjælpere.

Observationer og emner er drøftet med daglig leder Chenette Kjær Pedersen. Under observationsdelen kom følgende til udtryk:



Læreplanstemaer og læring:
I den pædagogiske læreplan indgår 6 læreplanstemaer, som alle dagtilbud skal arbejde med for at sikre et alsidigt pædagogisk læringsmiljø. Temaerne skal ses i en sammenhæng og har til hensigt at sikre en bred læringsforståelse og fokus på forskellige centrale elementer i børns udvikling og læring.


Arbejdet med det brede læringssyn og brugen af læreplanstemaerne, er synligt i hele børnehuset. Hver måned laver alle grupper en læreplansblomst, som dokumentation for deres pædagogiske overvejelser omkring børnenes læringsområder i de aktiviteter, traditioner og emner børnehuset planlægger. Alle blomsterne er tilgængelig på tavler rund i huset, hvilket også giver forældrene mulighed for at se nærmere, på de pædagogiske tanker bag personalets planlægning. På observationsdagen er det første møde ved hoveddøren, en læreplansblomst over den kommende motionsdag. Læreplansblomsten beskriver implementeringen og refleksioner af de 6 temaer i løbet af denne dag. De pædagogiske intentioner understøttes af børnenes egne kreationer i form af tegninger, årstidens glas, fuglehuse af mælkekartoner og billeder fra ture og aktiviteter. Især arbejdet med kommunikation og sprog er synligt i huset. F.eks. ses der rundt i huset sange, rim og remser, samt materialer fra VLS (vi lærer sammen) som er et pædagogisk redskab, til at styrke barnets sproglige udvikling. I løbet af året har børnehuset forskellige emner, som de arbejder omkring, sammen med børnene. Her observeres der også en bevidsthed, om at komme omkring de forskellige læreplanstemaer F.eks. med sange, ture ud af huset, brugen af natur materialer, læren om emnet ved at præsentere flere forskellige elementer fra temaet. Der observeres en pædagogisk praksis, hvor der er en generel bred læringsforståelse, som afspejler at personalet i den pædagogiske planlægning og arbejde, har blik for at børnene udvikles kropsligt, socialt, kognitivt og følelsesmæssigt, ud fra de forudsætninger det enkelte barn har. Børnehuset rummer børn i alderen 9 måneder til 6 år, og personalet udviser et blik for at hver alder og barn har individuelle måder at opdage, lære og lege på. De yngste børn har stor gavn af det visuelle- og sanselige indtryk, som elementer i deres læring og udvikling. Et eksempel herpå er vuggestuens tur ud af huset på observationsdagen. De har et godt samarbejde med en gård i nærområdet, hvor børnene er inviteret til at se, majshøsten blive bragt ind fra marken. Børnene kommer helt tæt på de forskellige maskiner, som børnene tidligere har set i bøgerne, og får lov til at komme ind i kostalden, hvor de store dyr både kan mærkes, lugtes og høres.



Læringsmiljø og leg
Under sidste tilsyn blev børnehusets udviklingsfokus b.la. hvordan det pædagogiske personale, kunne skabe deltagelsesmuligheder for børnene, i forhold til de daglige praktiske opgaver. At have fokus på dette er et led i at skabe, og opretholde et bredt læringssyn hos personalet, og kommer til udtryk flere gange i løbet af observationsdagen. F.eks. er børnene i børnehaven med til at dække bord og hvert barn finder selv sin drikkedunk frem til måltiderne.


Det observeres også at børnene har en aktiv rolle, i forhold til at holde orden på stuerne og rydde op. Hos de ældste børn i vuggestuen hænger der en seddel med de ting ”vi øver”, som er punker der understøtter dette udviklingsfokus. Der observeres rundt i børnehuset en god balance i mængden af alderssvarende legetøj og der er tydelige pædagogiske overvejelser om rummenes funktioner. F.eks. er der et rum i vuggestuen som ikke indeholder bestemte former for legetøj. Dette rum er til de mere voksenstyrede lege og aktiviteter, hvor der skal være mulighed for barnet, til at opnå en fælles opmærksomhed, til musik og sang, motorik og samling uden for mange forstyrrende elementer. Det andet rum de har til rådighed bruges til måltider, kreative aktiviteter og mulighed for den mere frie leg, med forskelligt legetøj. Et andet eksempel er personalets fortælling, om beslutningen i at mindske mængden af det legetøj, der er tilgængeligt for børnene i et grupperum. Denne beslutning blev taget efter flere observationer og dialoger om børnenes legeformer og udviklingsniveau. Dette for at fremme børnenes mulighed, for at samle opmærksomhed og fordybelse i legen.


Personalet italesætter vigtigheden af, at hvert enkelt barn har deltagelsmuligheder i læreprocesserne i de voksenstyrede aktiviteter. De forskellige grupper kan godt lave de samme aktiviteter, men processen og produktet er tilpasset de enkelte børn. F.eks. Har de ældste vuggestuebørn været ved at samle frø ind til at skabe ”vildt blomster” og sylte rødbeder, i forbindelse med temaet høst. Børnene har selv sorteret blomsterfrø fra de indsamlede blomster, samt pillet og skåret de kogte rødbeder på bedste vis. Resultatet er hvad børnene skaber, men processen og deltagelsesmulighederne er vigtigere end produktets slutresultat.

Organisering - Legetøj og materialer
Børnehuset indeholder børnehave og vuggestue, som hver især er yderligere delt ind i mindre grupper. Børnehaven har 11 børn indmeldt, som er fordelt i to grupper og vuggestuen har 17 børn, som også er fordelt på to grupper.

Troldehøjs vuggestue har oplevet en stor tilgang af børn det sidste halve år, hvilket betød at en større rokering i huset var nødvendig. Ved sidste tilsyn var børnehaven begyndt med at tilbringe størstedelen af dagen i SFO´ens lokaler, men dette er nu en permanent løsning. Hele børnehaven spiser alle måltider sammen i fællesrummet eller udenfor, men begge grupper har deres eget grupperum i SFO´en, som bruges til leg, samling og nogle af de voksenstyret pædagogiske aktiviteter. Det observeres at der er gjort meget, i at gøre SFO´ens lokaler brugbare, for både børnehave og sfo. Der er tænkt på at indrette overskueligt, med stationer som tydeligt viser sin funktion, samtidig med at der er aktiviteter som er flytbare.

Vuggestuen har forsøgt et par forskellige løsninger i forhold til grupperum, og er nu meget tilfredse med den ekstra plads, de har fået til rådighed. De ældste børn har overtaget et af børnehavens tidligere rum, hvilke har givet begge grupper mere plads. Børn i vuggestuealderen rummer forskellige behov og udviklingsniveauer, hvilket der observeres kan tilgodeses med denne opdeling.

Det opleves at både børn og voksne er glade for den måde børnehusets fysiske rammer nu er indrettet.


Udenfor er der legemuligheder som rummer børn fra både børnehave og vuggestue, hvor der er muligheder for at dele områderne op, eller give børnene muligheder for at lege på tværs. Legepladserne er indrettet således, at de giver god plads for både de mere kropslige udfoldelser, og muligheder for fordybelse og de mere stille lege. F.eks. er der gynger, forskellige køretøjer, legehus, sandkasser, bakker mm. Ture ud af huset er nu også blevet nemmere for vuggestuens yngste børn, da de lige har fået nyt udstyr så de nu har to store barnevogne, hvor der i alt kan komme 8 børn med.



Barnesyn og børneperspektiv

Barnesynet kommer b.la. til udtryk igennem den måde de voksne imødekommer børnenes behov, og derefter tilrettelægger den pædagogiske praksis. Igennem genkendelighed, tryghed og nærværende voksne kan børn udvikles.


Der observeres meget nærværende voksne, som guider og taler med børnene i rolige stemmer. Flere gange observeres der voksne der forsøger at tage barnets perspektiv og er nysgerrige barnets udtryk. Det ses b.la. da et barn i børnehaven, har svært ved at blive flyttet til en anden plads ved bordet. Der stilles rolige nysgerrige spørgsmål, for at undersøge hvad årsagen er, til det triste humør. Barnet falder til ro siddende hos den voksne, og efter den rolige dialog er barnet klar, til at sidde på den anviste plads.


Hos de yngste fortælles der om fokus, på at skabe tilknytning og relation i en tryg atmosfære. Der er lavet flere adskilte grupper i vuggestuen, grundet tilgangen af børn. Disse mindre grupper er med til at skabe større interaktion, både mellem barn-barn og barn-voksen mens den understøtter deres fokus, på tilknytning og relations dannelse. Det observeres i vuggestuen at de voksne er helt nede i børnehøjde, når de sidder på gulvet og leger med børnene. De voksne har hele tiden kontakt til børnene igennem smil, berøring, eller i en dialog om det barnet er optaget af og leger med.


Børnefællesskaber og inklusion

Børn udvikler de sociale færdigheder, igennem relation til andre børn og voksne. Dog har alle børn ikke de samme forudsætninger, for at indgå i de forskellige relationer, hvilket giver personalet en vigtig rolle, i at skabe deltagelse i fællesskabet. Hele husets personale har stor fokus, på at lære børnehusets børn at kende. Så meget det er muligt, skal alle børn kunne henvende sig trygt til den voksen som er i nærheden, og ikke kun den som hører til barnets gruppe. Ved at have et kendskab til børnene på tværs af grupperne, har personalet en viden som kan bruges, til at hjælpe barnet ind og ud af de forskellige fællesskaber.

I børnehaven høres der flere samtaler, om ting som børnene fortæller om, eller noget de har oplevet sammen med familien. Den voksne spørger nysgerrigt ind til barnets fortælling, som gør børnene til medbestemmende og aktive deltagere, i at udvide samtalen. Der skabes en positiv stemning i børnefællesskabet, hvor den voksne møder fortællingerne med begejstring, samtidig med at hun også er rollemodel for, at flere børn kan deltage i samtalen.

I vuggestuen er de i gang med at få lavet ”familie-huse” til alle børnene. Dette er et hus hvor der er billeder af familiemedlemmer, kæledyr mm, som skal hænge på stuen. Dette er med til at understøtte relations arbejdet, og giver hvert barn en vigtig plads, i det større fællesskab. I vuggestuen er der mange udviklingsniveauer, men gennem musik, dans og fagter mærker de voksne virkelig deltagelse, fra alle børn på hver deres måde. Flere af børnene har grundet alderen endnu ikke et sprog, eller svært ved at skabe overensstemmelse for hvilke verbale ord, der passer til de forskellige følelser. Det kan f.eks. være svært at udtrykke sig når man er ked af det, men her mødes barnet af de voksne ” Jeg kan se du er ked af det, men jeg ved ikke hvad du gerne vil sige… Kan du prøve at fortælle mig det?”



Overgange

Når man som barn starter i vuggestuen, inviteres familien til et opstartsbesøg, hvor der lægges vægt på en god dialog med forældrene, om barnet og familiens behov og forventninger. På gruppen hænger der en seddel, hvor hvert barns individuelle behov er beskrevet. På denne måde har det faste personale og vikar gode vilkår, for at kunne skabe god trivsel for de nye børn. Der er en plan om at vuggestuens ældste børn, skal med børnehaven på tur en gang imellem og at de skal med ind og spise i børnehaven. På denne måde synliggøres den kommende overgang, samtidig med at man skaber genkendelighed for nogle af børnehavens daglige rutiner. Der lægges i hele børnehuset stor vægt, på at overgangene i huset hviler på pædagogiske overvejelser i forhold til det individuelle barns behov, for udvikling og trivsel samt gruppernes sammensætning. Børnehaven giver igennem hele børnehavetiden børnene mulighed for at blive kendt med skolens udeområder, da de ofte benyttes. Troldehøj og Bjergby friskoles SFO deler leder, hvilket giver gode muligheder for at give børnene kendskab til skolen og understøtte en tryg overgang. Der fortælles om flere aktiviteter og arrangementer, hvor skolens- og børnehavens børn er sammen med fokus på muligheder for relations dannelse.


Forældresamarbejde

Troldehøj bruger portalen ”teams” som en del af forældresamarbejdet. Her sendes der månedsbreve med en fortælling em den kommende måneds pædagogiske fokus og tema. Der sendes også månedens rim og sange med brevet. Derud over kan forældrene orientere sig på tavler ved hvert grupperum, hvor månedsbrevet og billeder også er tilgængelige. Dog ligges der stor vægt på den daglige dialog med forældrene omkring barnet.

Udviklingsfokus

Efter observationsdelen blev der igennem dialog med leder Chenette Kjær Pedersen, aftalt følgende udviklingsfokus for børnehuset:


I forbindelse med at der snart starter 4 nye medarbejdere i troldehøj, vil der i den kommende tid være fokus på personalestrukturen, husets værdier og de faglige perspektiver. Her med blik for hvordan de nye medarbejdere bliver inkluderet og får medejerskab i børnehuset. Hvordan får huset forenet nyt personale med husets værdier og den styrkede pædagogiske læreplan, samtidig med at imødekomme nye ideer og perspektiver.


Der udarbejdes en SMITTE som sendes til undertegnet senest 1. februar 2024, samt en delevaluering senest 19. april 2024.