Bjergby Friskole er en Grundtvig-Koldsk Friskole på Mors. Skolen åbnede for første gang dørene i 1869 og i dag 154 år senere er der stadig en friskole i Bjergby med omsorg, nærvær og tillid til at det enkelte barn kan udvikle sig i sit eget tempo i et nært og trygt fælleskab. Vi har ikke travlt, hos os er der ro, tid til fordybelse og leg. Vi ligger på en dejlig plet, hvor vi har plads til leg på vores hoppepude, boldspil ude og inde og hulebyg på vores legeplads og meget meget mere.
Hver morgen starter med morgensang, det er vigtigt for os at starte dagen med sang og fortælling, så er vi alle klar til at gå igang med den faglige fordybelse derefter. For faglighed er vigtig for os. Det er vigtigt at de børn, der går på Bjergby Friskole bliver dygtige socialt, fagligt og personligt.
Vi søger en lærer, der kunne tænke sig at blive en del af vores fællesskab. En lærer, der er god til relationer og som kan lide ideen om at arbejde på en friskole med de værdier, vores skole bygger op. Vi har mange traditioner, som vores nye lærer også skal tage del i og være engageret i. Hvert år er hele skolen på lejrtur sammen i sensommeren og senere på skoleåret er alle klasser på en klasselejrtur, for den ældste klasse er der en udenlandstur.
Vi har mange kreative uger med teater, bevægelse, kunst og kultur.
Hvert år laver hele skolen gymnastikopvisning, som vi viser til opvisninger i foråret.
Hos os er der højt til loftet, søde børn og engagerede forældre. Vi har vuggestue, børnehave, sfo og skole til og med 9. klasse.
Vi søger en lærer der kan undervise i nogle af følgende fag:
Musik, idræt, matematik, naturfag og dansk.
Har du en anden fagkombination hører vi også gerne fra dig.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Ansøgningen og relevante bilag kan afleveres på Bjergby Friskole eller sendes på mail:
thc@bjergby-friskole.dk
Der er ansøgningsfrist fredag d. 2. juni kl. 10. Samtaler forventes afholdt i uge 23.
Hvis du kunne tænke dig at se vores skole eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til vores skoleleder Tina Høyer 29670290