Skoleårets fokuspunkter var:
1. Det store fællesskab (mellem børnene og mellem forældrene)
2. Det gode læringsmiljø
1. Det store fællesskab - målet:
Mellem eleverne:
Vi vil opprioritere det store fællesskab på tværs af årgangene, så vi opnår en større fællesskabsfølelse. Vi vil gerne skabe tryghed på tværs af vores årgange og udvikle socialt ansvar hos vores elever. De ældre elever skal lære at tage ansvar for de yngre, så det bliver naturligt for dem at drage omsorg for dem og hjælpe i eventuelle konfliktsituationer. De skal være gode forbilleder/rollemodeller for de yngre elever. Ligeledes skal vores yngste elever have et trygt og også respektfuldt forhold til deres ældre kammerater, så de oplever trygheden og samhørigheden og på den måde kan give det videre, når de bliver ældre. Ligeledes er det vigtigt igen at få sparket fællesskabet mellem forældrene i gang igen, efter en lang covid19 periode, hvor de ikke er kommet på skolen. De skal ligeledes igen føle, at skolen er deres og have deres daglige gang på skolen.
Vi vil blandt andet gøre følgende:
- Have en fælles overnatning i august for alle elever med fælles aktiviteter.
- Fælles afslutning hver fredag med weekend sang.
- Til fælles overnatning dannes 6 skolefamilier med medlemmer fra hver klasse.
- Lave aktiviteter i familierne gennem skoleåret.
- Have fokus på faglige aktiviteter/sparring mellem klasserne, hvor eksempelvis en ældre klasse laver faglige aktiviteter til en yngre klasse eller en yngre klasse læser for de ældre. Det tilstræbes at være et fast punkt på dagsorden til lærermøderne, så vi huskes på det.
Mellem forældrene:
- Arrangere forældredag, fælles arrangementer, klassearrangementer, forældrekaffe, arbejdsdage, forældremøder.
- På hvert forældremøde arbejdes der med forventninger til hinanden, og hvordan forældrenes ejerfølelse overfor skolen kan styrkes.
Det store fællesskab - evaluering
Mellem børnene:
Mange af vores planer er blevet gennemført og er lykkedes med god succes. Vi havde en rigtig god fælles overnatning, hvor vi også fik dannet skolefamilier, som vi har brugt godt igennem året, når det har været naturligt. Det har været godt, at det har været familier og ikke bare skolevenner, da især de ældre elever har flere ældre at spille op mod, og man har flere omkring sig på sin egen alder. Der er også flere muligheder for kombinationer små/store, hvilket giver bedre dynamik. Vi har også haft god succes med vores fredagsafslutning – vi er blevet lidt trætte af at have den samme sang hver fredag, men selve det at mødes og ønske hinanden god weekend har en god effekt på fællesskabet og er noget, vi vil fortsætte med. Vi har til dels haft lidt aktiviteter mellem klaserne, men det er mest blevet brugt i nødstilfælde, og det er ikke blevet gennemført at have det på dagsordenen. 3.-4. klasse rykkede fast over på den nye skole fra uge 8, hvilket har gjort noget godt for det store fællesskab, men også givet udfordringer.
Generelt er vi udfordret på forholdet mellem de yngste og ældste elever, og vi ønsker det fortsat bedre. Grundet covid19 perioderne har det ikke været naturligt for dem at være sammen og lære at omgås hinanden. Det kan vi mærke. Særligt er de yngre elever (især vores 3.-4. klasse) ikke gode til at omgås de ældre (især 7.-8. klasse). Vi oplever, at de yngre elever ikke har respekt for de ældre og ikke ved, hvordan de skal opføre sig. De bliver for voldsomme og spiller meget fysisk op til de ældre, der ikke får sagt fra på en god måde. Vi kan især mærke det på hoppepuden, hvor de på grund af corona har været vant til at være der klasseopdelt, og nu tydeligvis ikke har lært spillereglerne, når de er flere, store og små, der. Grænserne rykker sig lige så stille og tumlen og leg på hoppepuden bliver oftere til slåskampe. Vi vil i det kommende år fortsat have fokus på dette – og med en øget bevidsthed om at LÆRE dem igen at være sammen på hoppepuden, lære at tumle. Ligeledes vil vi have fokus på flere forskellige aktiviteter i pauserne, hvor store og små kan være sammen positivt, så der bliver et alternativ til hoppepuden. Covid19 har gjort meget ved vores fællesskab og har efterdønninger, som vi stadig kan mærke i hverdagen.
Mellem forældrene:
Vi føler, at vi har fået godt gang i fællesskabet mellem forældrene igen. Vi havde gode snakke om forventninger til vores klassemøder i efteråret, og kunne bl.a. på vores generalforsamling mærke, at ejerskabet til skolen igen er tilbage hos forældrene. Vi har haft forældredage, to forældremøder i hver klasse med god deltagelse og gode arbejdsdage med god deltagelse. Vi havde i september en høstdag med stor deltagelse og positiv stemning, ligesom teaterforestilling og forårsfest var en stor succes. Vi fornemmer, at der også igen er kommet gang i forældrekaffen til børnefødselsdagene i hjemmene. Ligeledes har der været afholdt klassearrangementer i 0.-4. klasse, dog ikke i de øvrige klasser. Det er her vigtigt, at vi sætter tid af på første forældremøde til planlægning af disse arrangementer, så det bliver, samt at vi har klare og tydelige forventninger til vores klasserepræsentanter.
2. Det gode læringsmiljø - målet:
For at skabe det gode læringsmiljø, så de bedst mulige betingelser for læring er til sted, vil vi til stadighed være bevidste om at skabe og italesætte tryghed, åbenhed og gensidig respekt, såvel i klasserne som mellem klasserne. Vi vil gerne have eleverne mere i spil i forhold til at tage ansvar for deres egen skole og få en ejerfølelse til skolen. Det gælder såvel socialt, fysisk, fagligt, sprogligt og også angående den digitale adfærd.
Socialt: At have det godt sammen
- Lave klasseaftaler for det gode læringsmiljø og holde hinanden op på det.
- Ved gruppearbejde have vægt på dynamisk gruppedannelse, så man lærer at kunne arbejde sammen med forskellige
- Vi vil holde lidt fast i de klasseopdelte pauser fra covid-19 perioden, ved dagligt at have én pause, hvor klasen har et bestemt område, hvor det kun er dem, der må være der; det skal dog være frivilligt, om man vil være der.
- Lejrture i alle klasser
- Classbuilding og teambuilding i klasserne, der har fokus på trivsel og samarbejde.
Fysisk: At have en velholdt og ryddelig skole.
- Rydde op efter sig selv, i klassen og generelt, hvor man færdes på og omkring skolen. - Dukseordning og fast opfølgning fra læreren, der har den sidste time med klassen.
- Det æstetiske rum: udsmykning i klasseværelserne, fællesrummet mm.
Fagligt: At fordybe sig og udvikle sig fag-fagligt
- Have en bred god lærergruppe med forskellige faglige kompetencer.
- At børnene allerede fra små lærer at tage mere ansvar for deres egen læring, så det bliver naturligt for dem, at de selv skal gøre en aktiv indsats og tage ansvar for at få lært noget.
- Eventuel have lektier for i de ældre klasser.
- Fast daglig læsning hjemme 20 minutter for alle børn i alle klasser, frilæsning.
- Starte flere dansktimer med stille læsning
Digital adfærd: At kunne begå sig i den digitale verden
- Have et oplæg fra ungdomsskolen omkring emnet, såvel til elever som til forældre. - Mellemtrinnet eventuelt have forløbet omkring det “digitale kørekort”, som er lavet af Danske Skoleelever.
- Italesætte og være bevidst om børnenes digitale adfærd og hjælpe dem med at blive bevidste om god digital adfærd.
- Diskutere digital adfærd på forældremøder i klasserne
Sproglig adfærd: Til stadighed fokus på vores sproglige adfærd.
- Voksne skal være gode rollemodeller
- Fokus på det gode sprog, sige noget godt til hinanden hver dag.
- Hvad har været godt i dag?
Det gode læringsmiljø - evaluering:
Generelt synes vi, at vi er lykkedes godt med at skabe et godt læringsmiljø, hvor der er plads til alle og godt rum for høj trivsel og høj faglighed. Vi er stadig udfordret i forhold til elevernes ejerskab og ansvarsfølelse overfor skolen og til dels deres egen læring.
Socialt: Vi har lavet gode klasseaftaler i alle klasser, som der er blevet fulgt jævnligt op på. Der har været meget fokus på trivsel i klasserne og løbende snak om måden at være sammen på. Der har også været bevidst fokus på forskelligartet gruppesammensætning i alle klasser. Der har været gode lejrture i alle klasser, og der er blevet arbejdet med class – og teambuilding. De klasseopdelte pauser fra covid19 valgte vi fra i efteråret, da det blev naturligt ikke at have dem. Dog indførte vi dem jo igen i januar, da corona i høj grad kom til vores skole.
Fysisk: Eleverne er generelt ikke så gode til at rydde op efter sig selv, og vi oplever ofte, at skolens ting bliver væk eller ødelagt. Det er svært at give dem den ansvarsfølelse, som vi gerne vil. Dukseordning fungerer nogenlunde – dog er det vigtigt, at læreren er rollemodel og følger op på duksearbejdet. I fællesrummet har der været en del udstillinger af elevernes fine værker, hvilket har været flot og æstetisk.
Fagligt: Vi synes, at vi er kommet godt og bredt omkring alle elever og deres læring i løbet af skoleåret. Vi har eksperimenteret med den projektorienterede undervisningsform og haft gode oplevelser med det. Børnene bliver i denne arbejdsform mere aktive og engagerede, hvilket giver dem større ansvar for egen læring, og det er noget, som vi vil arbejde mere med i det kommende skoleår. Flere klasser har også med stor succes fået indført, at eleverne selv går i gang med enten læsning eller individuelt skriftligt arbejde, når de kommer ind i klassen efter pauser. Dette giver en god ro og start på timen, og det fremmer deres eget ansvar for og initiativ til egen læring. Angående lektier, er eleverne generelt ikke så gode til selv at huske og tage ansvar for det. Der bruges gule sedler i bøgerne i 0.-5. klasse, og teams i 6.-9. klasse. Der skal følges op på lektieaftaler til forældremøderne. Angående den daglige læsning i hjemmet, er det rigtig svært for os at kontrollere, og vi må have tillid til at forældrene hjælper med den opgave. Det er vigtigt at skabe bevidstheden om vigtigheden af dette hos forældrene og bruge tid på at italesætte det og også italesætte muligheden for variationen i det, så det ikke kun forstås som barnet der skal læse højt, men også kan indeholde lydbøger, oplæsning, undertekster, læse indeni mm.
Digital adfærd: Vi har gennem året været gode til i klasserne at italesætte og være bevidste om børnenes digitale adfærd og forsøge at hjælpe dem til selv at blive mere bevidste om det. Der er blevet arbejdet med et forløb fra “sex og samfund” i 5.-6. og 7.-8. klasse, og i nogle klasser har det også været et emne til forældremøder. Vi har ikke haft forløb med ungdomsskolen, hvilket vi vil stræbe efter at få i det kommende skoleår.
Sproglig adfærd: Vi har gennem hele skoleåret til stadighed og altid fokus på det gode sprog, da nødvendigheden af at arbejde med det, desværre ikke bliver mindre. 0.-4. klasse har lært om ulve – og girafsprog og blevet bevidste om brugen af dette. Vi har haft fokus på at sige noget godt til en kammerat hver dag, og på, hvad der har været godt i dag, så vi hele tiden forsøger at fremme det positive sprog og tale hinanden op. Vi italesætter også ofte, før vi skal til en aktivitet, der kan være udfordrende, hvad vi skal huske, så vi kan foregribe situationen og undgå uheldig sproglig adfærd. Vi er bevidst om som voksne at være gode rollemodeller. Vi må dog endnu et år konkludere, at dette område til stadighed kræver fokus, og måske skal arbejdet med det sættes mere i system fremadrettet, hvis vi vil opnå større effekt.
Vi fik i skoleåret endvidere besøg af Nikolaj Aagaard, som har tourettes, og er blevet groft mobbet meget gennem sit liv. Han formåede at fange børnene på en hel særlig måde. Oplevelser som disse, hvor eleverne mærker, hvordan mobning har påvirket et menneske, kan noget andet og noget mere end alle vores snakke, så dem vil vi gerne have flere af.
Juni 2022
