TILSYN

SKOLEN
UNDERVISNINGEN
SFO
FORÆLDRE
- ENGAGEMENT
- FORÆLDRERENGØRING - 1 gang årligt
TROLDEHØJ
NYT / AKTUELT
KONTAKT
- NY ELEV
- KONTAKTINFORMATION

De voksne er aktive i forhold til at tilbyde børnene forskelligartede lege og aktiviteter samt er deltagende sammen med dem. F.eks. leges der i sandkasse, gynges, leges teater med ting frakuffert, motorikbane, sang og musik med instrumenter samt der læser historie og snakkes ud frabilleder. Der er fælles opmærksomhed med et fokus på læring og sprog. Børnene er optaget af det fælles tredje. Til at styrke deres opmærksomhed og motivation inddrages de f.eks. i teaterstykket: Rødhætte og ulven. Der vælges roller, og de får små rekvisitter. Bagefter får 4 børn lov til selv at lege med tingene i kufferten.

Troldehøj er en integreret institution som består af børnehave og vuggestue. Huset har 23 børn indmeldt, som er fordelt på de to afdelinger. Børnehaven har 9 børn som er fordelt på to grupper og vuggestuen har 14 børn, som er delt i tre grupper.
Personalegruppen består af 9 personale, herunder er der daglig leder, pædagoger, pædagogisk assistent, pædagogisk medhjælper, FGU-elev og en virksomhedspraktikant. På troldehøjs hjemmeside findes der tilsyns notat, den styrkede pædagogiske læreplan og evaluering af denne. Beredskabsplan er opdateret og tilgængelig for personalet. Observationer og emner er drøftet med daglig leder Chenette Kjær Pedersen og pædagog Marianne Kristensen. Under observationsdelen kom følgende til udtryk:

Læreplanstemaer og læring:
Troldehøj vægter arbejdet med læreplanstemaerne højt og der arbejdes ud fra dem i den daglige praksis. Hver måned arbejdes der med temaer/emner og det pædagogiske personale, har ansvar for at tænke de 6 læreplanstemaer ind i deres pædagogiske praksis. For at vedligeholde de pædagogiske refleksioner i forhold til læreplanstemaerne, laves der hver måned en læreplansblomst i alle grupper, denne er tilgængelig for forældre. Rundt i huset ses der dokumentation af det pædagogiske arbejde, som skaber sammenhæng mellem de pædagogiske intentioner og praksis. Der observeres børnenes egne fremstillinger, læreplansblomster, billeder, plakater, skrivelser, VLS-ord mm. Som et nyt tiltag bliver der nu afholdt gruppemøde 1 time hver uge. Børnehaven og vuggestuen skiftes til at holde møde hver 14. dag, hvor de har mulighed for faglige drøftelser, kollegial sparring, samt pædagogisk planlægning af den kommende tid. Troldehøj er i en proces med at få KRAP implementeret i huset, som er en samling pædagogiske metoder til at skabe kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik. Der har b.la. været besøg fra en ekstern pædagogisk konsulent for at give oplæg om emnet.

Læringsmiljø og leg
Troldehøj har lige været igennem en proces, hvor der er sket en omrokering af de fysiske rum i huset. I denne proces ses det at personalet har haft øje for praktik, læringsmiljø samt de pædagogiske hensigter, bag udformningen af de forskellige rum. Hver gruppe fortæller om det udviklingsfokus der er, for den pågældende gruppe. Der nævnes b.la. den sproglige udvikling, tryghed og tilknytning, at blive selvhjulpen og opstart i børnehave.
Det observeres at personalet har øje, for at skabe læring i forskellige former afhængig af børnegruppen. Under en aktivitet med fokus på den sproglige udvikling, bruger personalet både VLS kort med forskellige begreber, samt for børnene velkendte figurer fra ”Gurli gris”. Her skabes der en sammenhæng mellem leg og læring, ved at bruge Gurli gris og hendes legende univers, til at skabe sproglig udvikling.
Nogle børn er selvkørende i legen, mens andre kan have brug for støtte og guide i at komme med i legen, eller at få lege udbygget og vedligeholdt. Her viser personalet en evne til at skifte position i løbet af dagen, i forhold til tilpasse deres rolle i børnenes leg. I dialogdelen kommer det til udtryk, at de gerne vil have mere fokus på at give børnene større deltagelses muligheder, i forhold til de daglige praktiske opgaver. Mere herom i afsnittet ”udviklingsfokus”.

Organisering - Legetøj og materialer
Ved sidste tilsyn var husets udviklingsfokus b.la. en omrokering af de fysiske rum, grundet tilgang af børn. Det ses at de er kommet langt med deres mål, for at skabe gode grupperum med plads til læring, udvikling og leg. Der er stadig et par af de fysiske grupperum som er under udarbejdelse, men der ligger en klar plan for at få rummene færdiggjort. Grundet den store tilgang i vuggestuen, er børnehaven størstedelen af tiden flyttet om i SFO´ens lokaler, som ligger i forlængelse af troldehøj.
Børnehavegrupperne er ikke så store, derfor er grupperne ofte slået sammen til en, når det giver mening for børnene og de pædagogiske aktiviteter. I vuggestuen har man besluttet at danne 3 grupper, ud fra børnenes udviklingsniveau. Disse tiltag gør det nemmere at målrette lege, aktiviteter og ture i forhold til børnegruppens behov, forudsætninger og interesser
Rundt i huset ses der legetøj, redskaber og forskellige materialer, som er aldersvarende til de forskellige grupper. Huset ligger stor vægt på udelivet og bruger både deres- og skolens legeplads, samt nærområdets øvrige faciliteter meget. Grundet de mange nye vuggestuebørn, har børnehaven mulighed for at bruge legepladsen, på den anden side af huset. Dog mødes de i løbet af dagen, på de forskellige legepladser og udflugtsmål i nærområdet. Dette giver mulighed for, at de større børn fungerer som rollemodeller for de yngre børn, som får mulighed for at spejle sig i nogen som kan noget mere og noget andet. Samtidig lærer de ældste børn at omgås de yngre børn med empati og omsorg.

Barnesyn og børneperspektiv

Barnesynet i troldehøj kommer til udtryk ved at de voksne har en opmærksomhed på at skabe tryghed og tillid til børnene. De voksne er tydelige i at det enkle barn bliver set, hørt og mødt igennem dagen. Dette ses når de voksne i afleveringssituationer siger ”Hej X, hvor er det godt du kom” og ”Du ligner en der har sovet godt i nat, er du klar til at lege med os?” Det ses også da den voksne spørger nysgerrigt ind, til et nyt mærke på kinden hos et vuggestuebarn. En anden fortæller at uheldet er sket hjemme, hvor barnet har øvet sig i at gå og der rundes af med ” Det var du sikkert rigtig god til, lige indtil det gik galt”.
Hos de yngste i vuggestuen er der flere børn som endnu ikke har tillært sig det talte sprog. Her kræver det fra personalets side tid og ro til at tolke og lære det enkelte barns tegn og udtryk. Ved opstart i vuggestue laves der en oversigt over vigtig viden om barnet. Denne viden er et redskab, som hjælper personalet i den daglige justering i forhold til det enkelte barn og der opleves personale, som har interesse og er nysgerrige på børnenes forskellige udtryk.
Der høres mange små samtaler rundt i huset og på legepladsen, hvor dialogerne er præget af nysgerrighed og interesse, for børnenes input og fortællinger. Der stilles spørgsmål som støtter barnet og udvider emnet eller oplevelsen i fortællingen. ”hvad lavede du i weekenden?” ”kender du nogen som har prøvet det?” eller ”Kender du en som bruger en hammer som denne?” Der ses flere gange hvor personalet er aktivt nysgerrige på børneperspektivet. Under formiddagsmaden spørger den voksne ind til, om børnene kan huske noget fra turen dagen forinden. Nu begynder der at komme udsagn fra børnene og den voksne får samlet et fælles tredje om turen, som omhandler det børnene selv husker fra turen. I vuggestuen reflekteres der om et nyt barns opstart og hvordan de sidste dage er gået. Barnet var lidt ked af det en dag, men igennem en dialog og vidensdeling om faktorer fra dagen og et blik ind i det lille barns perspektiv, vises der anerkendelse og forståelse om barnets reaktion. Igennem sådanne pædagogiske refleksioner kan der kigges omkring barnet og igennem justeringer skabe bedre trivsel og udvikling.

Børnefællesskaber og inklusion

I troldehøj opleves der et personale, som møder børnene med rolig stemme og tilpasset kropssprog. Det opleves at der grundet husets størrelse og det brede samarbejde, er en stor indsigt i hvert enkelt barn fra hele personalegruppen. Dette kendskab er bidragende til at personalet kan være aktive medspillere i de forskellige fællesskaber og hjælpe barnets vej herind. Børnenes individuelle styrker og interesser bruges af de voksne til at skabe inklusion og aktiv deltagelse i hverdagen.
Der høres et tilpasset sprogbrug som svare til børnenes alder og personalet kan være aktivt deltagende i børnenes uenigheder eller fungere som deres stemmer. I vuggestuen høres det at de voksne italesætter uenigheder, ved at fortælle om handlingen og sætte ord på følelserne. ” hov du gyngede jo lige og hun legede med bolden, jeg tror du er i drillehumør” og ”du slog da vist hovedet der, jeg kan se det gjorde rigtig ond på dig. Kom her, så skal jeg puste og give dig et kram” Hos de større børn tales der med rolig stemme og der findes en løsning, på anerkendende og positiv måde. Husets tiltag i forhold til overgange er formet til at børnene får gode muligheder, for at tilkomme de nye børnefællesskaber på en tryg og positiv måde. Der observeres pædagogiske refleksioner i forhold til hvordan barnet bedst muligt inddrages i de faste børnefællesskaber, samt når børnene krydses på tværs af grupperne.

Overgange

Troldehøj lægger stor vægt på at børnene får en flydende og tryg overgang, både i huset og når der er opstart i henholdsvis vuggestue og skole. Børnene flytter ikke nødvendigvis gruppe efter deres alder, men når det bliver vurderet fra det pædagogiske personale. Der bliver kigget på gruppernes sammensætning og barnets udvikling og trivsel. Troldehøj deler ledelse med skolens SFO og derigennem laves der et samarbejde, for at gøre børnehavebørnene bekendte med skolens område og lokaler. Børnehavens ældste børn har den sidste tid haft garderobe i SFOéns lokaler, her har de også spist morgenmad sammen med SFO’ens børn. Børnehaven har i et samarbejde med skolen lavet gymnastikopvisning, i dette forløb har børnene haft en ”store-ven” fra skolen. Samarbejdet på tvært af børnehave og skole er med til at styrke arbejdet i den gode overgang, hvor børnene får kendskab til de fysiske rum og der skabes muligheder for relations dannelse, til både børn og voksne fra skolen.

Forældresamarbejde

Den daglige kontakt med forældrene vægtes højt, hvor der fortælles om barnets trivsel, dagens oplevelser og lege, samt små historier. Troldehøj bruger teams til at sende forældrene information, månedsbreve, læreplansblomst mm. Hver gruppe har en tavle, som også er en måde at kommunikere med forældre på, her ses planer, billeder, læreplansblomster som forældrene kan kigge på, under aflevering og afhentning af børnene.

Udviklingsfokus

I Troldehøj vil de gerne arbejde med børns inddragelse i forhold til at være aktivt deltagende, med fokus på dagens praktiske gøremål. Herunder refleksioner og en dialog om betydningen, af denne inddragelse for barnet.
• Hvordan kan det pædagogiske personale give børnene større deltagelsesmuligheder, i forhold til de daglige praktiske opgaver?
• Hvordan kan personalet understøtte værdien i at være en hjælpende hånd og give børnene betydning, selvværd og meningsfulde opgaver?

Børnehuset Troldehøj er godkendt af Morsø Kommune som privat daginstitution, og Morsø Kommune fører derfor også tilsyn med Børnehuset Troldehøj

" Barnesynet i troldehøj kommer til udtryk ved at de voksne har en opmærksomhed på at skabe tryghed og tillid til børnene. De voksne er tydelige i at det enkle barn bliver set, hørt og mødt igennem dagen."

Sidste besøg var i april 2023. Notat fra tilsynet kan ses herunder.

Notat fra pædagogisk tilsyn i Troldehøj, Bjergby.
D. 19. april 2023

Beautiful innovative
brands & websites.

BJERGBY FRISKOLE

Friskolevej 13 - bjergby - 7950 erslev