Notat fra pædagogisk tilsyn i Troldehøj, Bjergby.
D. 25. april 2022 kl. 8.00





Troldehøj har på nuværende tidspunkt 14 børn som henholdsvis er fordelt i børnehave og vuggestue. Vuggestuen har 4 børn og byder til maj velkommen til et nyt barn. Børnehaven har to grupper: bjergtrolde med 5 børn og skovtrolde som også rummer 5 børn. Observationer og emner er drøftet med daglig pædagogisk leder Chenette Kjær Pedersen Under tilsynets observation kom følgende til udtryk:



Læreplanstemaer.
De seks læreplanstemaer har til hensigt at sikre en bred læringsforståelse og fokus på forskellige centrale elementer i børns læring og udvikling. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte børns brede læring for og på tværs af de seks læreplanstemaer.


Der er observeret gode pædagogiske overvejelser, i forhold til læreplanstemaer hos personalet. Både de to børnehavegrupper og vuggestuen, laver månedsplaner med forskellige temaer eller månedlige fokuspunkter, som går ind og understøttes af flere læreplanstemaer. Alle i huset bruger VLS, og huset har lavet deres eget system, hvor billeder bliver skifter ud hver måned. Flere steder ses VLS-billederne bl.a. på stuerne og ved vuggestuens pusleborde.

En gruppe har fokus på venskaber, for at styrke sammenholdet i gruppen, især med fokus på at der på nuværende tidspunkt kun er to drenge. Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer som foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve de høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse, og med at værdsætte forskellighed. Der er fra ledelsens side indkøbt en bog om venskaber, dette skaber støtte og faglighed om emnet. Denne gruppe har også stor fokus på den kropslige udvikling i naturen og øver kropsbevidsthed og grovmotorik.


En anden gruppe udviser stor refleksion over månedens planlægning. Månedens tema bliver lavet ud fra årstiden, børnenes interesser og månedens VLS-ord. Der bliver bl.a. tilknyttet rim, sange og sprogmapper til temaerne. Pædagogen har desuden hængt billeder op af de blomster som nævnes i sangen, hvilket giver anledning til en samtale om naturen og skaber udvidende samtaler og erfaringsverden hos børnene. På vægen hænger der også ” Nikolaj” tegninger (Punktum, punktum, komma, streg – sådan tegnes Nikolaj), som børnene har lavet, og øver den kropslige bevidsthed og finmotorik.



Læringsmiljø og leg.

Læring i dagtilbud sker i en vekslen mellem bl.a. børneinitierede lege, voksenplanlagte aktiviteter og rutinesituationer. Ved tilsynet observeres der en god balance mellem ovenstående og børnehuset vægter børns leg højt.


Denne dag ses der både voksenstyrede aktiviteter og børneinitierede lege hos alle tre grupper. I børnehaven bliver der sået karse i mælkekartoner, og de får en snak om hvad der skal ske og snakken køre videre over på en bondegård, som de en gang imellem besøger. Den voksne har bestemt dagens aktivitet, men børnene får deres stemme hørt i forhold til udsmykning i form af tegninger på kartonen.


På legepladsen bliver der kørt på forskellige køretøjer, og en voksen kommer til og får udvidet legen på en positiv måde, sammen med børnene. Disse køretøjer får på et tidspunkt brug for benzin, og her træder den voksne ind i legen. Den voksne bliver stationspasser og når der skal betales for benzinen, tælles der det antal kroner som skal betales. På et tidspunkt er der et køretøj, som i legen sidder fast i grøften, og der kaldes efter forstærkning sammen med en voksen. Sammen får de tilkaldt en kammerat som agerer Falk, og får bragt køretøjet op på vejen igen. Igennem disse lege er den voksne med til at udvide legen, samtidig med at der skabes læringsmiljøer i form af bl.a. at tælle penge og samarbejde.


Organisering – legetøj og materialer.

Dagen i troldehøj starter i vuggestuen hvor der serveres morgenmad og når flere personale møder ind, går børnehaven for sig selv. Der er en vuggestuegruppe og to grupper i børnehaven. Vuggestue og den ene børnehavegruppe har grupperum i hovedbygningen, mens den anden børnehavegruppe har deres grupperum i et separat rum ude på legepladsen.


I vuggestuen observeres der en god mængde aldersvarende legetøj som er indenfor børnenes rækkevidde. Der er også aktivitetstavler og et klatrehus med rutsjebane så både fin- og grovmotorikken kan blive udfordret gennem leg. Der hænger forskellige ting ned fra loftet som giver en sanselig oplevelse, samtidig med at det viser nogle af de ting børnene har lavet.


Hos skovtroldene er der også aldersvarende legetøj, og børnenes kreative projekter hænger som udsmykning. På væggene hænger billeder som understøtter månedens emne og læreplanstemaer, samt periodens VLS ord.


Den sidste børnehave gruppe er til april rykket ud under et stort halvtag, som vuggestuen også bruger, så snart vejret tillader det. Denne børnehavegruppe har et rum inde, men halvtaget skal være deres gruppe de næste 3 måneder. Deres nye placering udenfor bære dog ikke så meget præg af at være et grupperum. Dette sidstnævnte nye grupperum bliver et af troldehøjs udviklingspunkter, læs mere herom under punktet ”udviklingsfokus”.


Barnesyn og børneperspektiver.

I troldehøj opleves der rolige, fysisk- og psykisk nærværende voksne, som skaber en tryg og positiv stemning for børnene. Deres barnesyn bliver bl.a. observeret ved at de møder det enkelte barn med smil, tid og omsorg.


Det pædagogiske personale udviser en evne til at følge barnets initiativer, og er positivt nysgerrige overfor børnenes leg. De voksne justerer sig til børnene, både når legen foregår i jord, sand og græs eller på toppen af bakken for at følge den spændende skraldebil, som holder nede på vejen.


Vuggestuen er gået i gang med mors-dags gaver, hvor der blandt andet skal sættes maxiperler på tyk ståltråd. Her observeres der voksne, som har et stort kendskab til hvert enkelt barns udviklingsniveau. Nogle børn får selv en lille skål med perler, mens dem som har brug for mere støtte, får hjælp af en voksen til at styre perlerne. Der ses en ro ved personalet som smitter videre ned til børnene, og der gives tid til at børnene selv mestre aktiviteten, i det tempo der passer dertil.


Det pædagogiske personale udviser tillid, omsorg og positive forventninger til børnene i børnehaven såvel som i vuggestuen. Dette medfører bl.a. at børnene bliver aktive medskaber af deres egen læring og udvikling, i de rammer institutionens barnesyn og børneperspektiver giver dem mulighed for.


Børnefællesskaber og inklusion.

Når der er interaktion med børnene, bliver børnene nævnt ved navn, hvilket giver barnet en følelse af værdi for relationen og det samspil der er imellem den voksne og barnet.


I dagtilbud skal der være plads til at det enkelte barn både kan vise initiativ, og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle. I troldehøj ses voksne som er opmærksomme på at aflæse det nonverbale sprog, og give de helt små børn en stemme i løbet af dagen. Da flere børn gør opmærksom på en stor skrældebil som kommer nærmere, bliver alle børn meget nysgerrig. De større børn løber ned til hegnet hvor den holder, mens de yngste viser begejstring med store smil og armene oppe i luften. Her får en voksen løftet to af de yngste op, så de også kan komme hen og se den store skraldebil helt tæt på. Dette gør at de også bliver en del af at opleve skraldebilen, som resten af gruppen, og mærker den fælles begejstring. Senere sidder en voksen og et vuggestuebarn og synger ”hjulene på bussen”, i deres egen hjemmelavede træ-bus på legepladsen. Der er kravlet et vuggestuebarn mere i bussen, som nu sidder helt stille, med store øjne og observere den voksne synge. Den voksne spørger barnet om han vil op og side ved rattet og styre, og barnet reagere ved at smile og klappe i hænderne. Her formår den voksne igen at få inkluderet et barn i legen, selvom barnet ikke verbalt kan ytre sit ønske.


I børnehaven har en af grupperne lavet deres egen version af børnesangen ”Lille lise”. Den er lavet så børnenes stemme bliver hørt, og alle får lov til at bidrage med deres egen interesse i fællesskabet. Her går det på skift, så hvert barn får lov til at bestemme hvad lille Lise får i de forskellige vers, hun får bl.a. en dinosaurus, en dukkevogn og en traktor med tvillingevogn. Her bliver børnenes interesser respekteret og lyttet til, så barnet inkluderes som en vigtig del af fællesskabet.


Overgange.

I troldehøj laver de ikke aldersopdelte grupper. De lægger stor vægt på at se det enkelte barn, og derigennem skabe de bedste børnegrupper. Her ses der b.la. på barnets personkarakter, ressourcer, udviklings standpunkt. Der er forskel på overgangene imellem grupperne i børnehaven, disse bliver lavet ud fra hvert enkelt barn. Der er en opmærksomhed på at troldehøj er en mindre institution, så børnene kender alle voksne, på tværs af stuer, børnehaven og vuggestue.


I vuggestuen observeres der synlige skrivelser om nye børn. Her er der beskrevet rutiner, betydningsfulde ting, som brugen af sut eller bamse, evt. allergier eller andre særlige ting i forhold til barnet. Her viser det pædagogiske personale, en vilje og lyst til at lære barnet og kende og give barnet den bedste opstart.


Forældresamarbejde.

Rundt ved de forskellige stuer hænger der tavler, som bringer relevant viden og information til forældrene. Her hænger forskellige ting såsom månedsplaner, plakater om legens betydning og månedens VLS ord. På tavlen laves der også et lille skriv om hvad dagen har budt på og evt. hvad der er på programmet i morgen. Det fortælles at dagens oplevelser skrives, så forældrene kan være med i snakken om børnenes dag når de kommer hjem. Månedsplaner sendes også hjem til forældrene, og ved nogle af stuerne sendes også et brev med beskrivelse om månedens tema, aktiviteter og hvilke pædagogiske overvejelser der ligger bag.


Udviklingsfokus.

Tilsynet gav anledning til at spørge ind til synliggørelse af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Ledelsen kunne fortælle af dette allerede er et punkt troldehøj har fokus på, og det er allerede et punkt til det kommende personalemøde. Her vil det pædagogiske personale i fællesskab lave læreplansblomster, som skal hænges op i huset. Dette er for at skabe refleksioner hos personalet, over arbejdet med de pædagogiske læreplaner, samt at synliggøre og inddrage forældrene i arbejdet.


Det nye grupperum ude under halvtaget, bliver også et udviklingspunkt. I dialogen med ledelsen bliver der snakket muligheden for at understøtte rummet, så det pædagogiske personale kan skabe leg, læring og udvikling i det nye rum.


Reflekterende spørgsmål blev bragt op:

- Hvordan kan de få skabt et ”rum” som giver ejerskab til både børn og voksne?

- Hvordan får de skabt inspiration og motivation til leg, læring og udvikling?

- Skal der eventuelt skabes en synlig opdeling af rummet, så børnehave og vuggestue ikke ”forstyrre” hinanden, når begge grupper bruger samme rum?